Efter flere indbrud i huset har vi nu udbygget barikaderne. Første gang blev en vandpipe og en guitar smadret, samt en masse ting blev roddet ud på gulvet. Ved det andet blev der hældt rådden mælk ud over en af sengene, en fin dolk blev stjålet og vi har ikke været i stand til at finde vores dåseåbner siden, om den er stjålet eller bare gemmer sig i rodet er ikke til at sige. ;=? (alt for syg Darht Vader smilie, men selv de onde har jo tilsyneladende humor…
) (og Darth Vader er jo egentlig heller ikke rigtig ond, men det er nok en diskussion vi skal tage en anden gang.)
Det har resulteret i et knap så indbydende look (der stikker søm ud overalt) men forhåbentlig også i at vi ikke får flere uindbudte gæster. Alle er naturligvis stadig velkomne, uanset man er for eller imod jammUtopias eksistens, hvis bare besøgsgrundlaget er konstruktivt.
Nærmest Pink Hilsner – Mr. A
Vi undskylder for de manglende billeder, men kameraet er desværre blevet glemt i en bus…