Dagbog


Det var efterhånden lang tid siden nogen af os havde været ude i huset, så jeg tænkte at jeg lige ville tage derud og kigge og samtidig vise min bror hvordan vores fantastiske sted ser ud. Det syn der mødte mig var at vores hoveddør stod åben, og jeg tænke straks det værste; og med god grund. Vores stue er blevet totalt smadret af nogle af de mennesker vi holder så meget af her i vestsjælland. 3-4 spisestole som nogle af vores venner havde doneret, et bord og en sofa som vi selv havde havde bygget, noget af baren, alle plakaterner, vinduerne, hylderne, olielamperne, glasene, spejlmosaiken og sidst men ikke mindst vores gasovn, er blevet smadret. Derudover har vores loft fået et par huller, og vi har fået stjålet noget værktøj, en golfkølle og en rulle tyk afdækningsplast til 450kr. Vores kære besøgende har også været så venlige at efterlade en besked denne gang, skrevet med kridt på vores tavle: “Skrid Mvh Thomas og Peter… Vi kommer igen pikhoved.” Jeg synes personligt det er meget nice de har skrevet “Mvh (Med venlig hilsen)” efter de har smadret hele vores hus. Derudover har de skrevet “SKRID” på vores bar.

  Denne episode er bare endnu et eksempel på hvor hårdt vi har brug for flere fristeder, især i provinsen. Vi har brug for alle de kulturhuse, ungdomshuse, kollektiver og andre fede intiativer som det overhovedet er muligt at lave.

  Så kom igang med at besætte alt det i kan, hvor end i landet I bor! Vi skal fanme vise Danmark at vi er nogen der vil et andet land! Og på vegne af JammUtopia kan jeg sige, at der skal fanme mere end et par indbrud og nogle tomme trusler til at stoppe os! Og når vi flytter ind igen til foråret, så barikaderer vi bygningen så hæftigt at hverken Racister, homofober, destruktive popdrenge på coke eller panserne kan komme ind!

  Aktivistiske og håbefulde hilsner på en mørk dag for JammUtopia

Jonathan – The J in Jammutopia

Så er vi fanme kommet på modkraft, og så vil vi da lige benytte lejligheden til at sige velkommen til alle de nye besøgende vi har haft her på bloggen. I er mere end velkommende til at skrive herinde hvis i har komentarer eller spørgsmål til vores projekt. Gode råd er også velkommen, især hvis der er nogen af jer der har en idé til hvordan vi kan få strøm herude. Og til sidst en opfordring til jer allesammen om at lave et fristed hvor end i bor i landet. Fortsæt kampen for fristeder alle steder, og vis Danmark at vi er nogen der vil en anden verden!

Hej allesammen.
Det er nu et godt stykke tid siden at der er sket noget her på bloggen, hvilket på ingen vis er tilfældet i huset. På et tidspunkt skete det, at fik vi et tip om, at vi var blevet anmeldt og, politiet ville forsøge at ryde os. Det blev besluttet at det ikke var det rigtige tidspunkt – fordi vi ikke var parate og pga dårlig timing – at offentliggøre JammUtopias beliggenhed og tage den uundgåelige efterfølgende kamp.

Status er altså at huset nu er tomt – for mennesker og identifikation – men under stadige besøg af gruppen. Planen er at lave forskellige endagsarrangementer i løbet af vinteren, fx arbejdsdage, møder og en enkelt fest eller to kan nok også komme på tale. Når vejret så bliver mildere igen flytter vi naturligvis ind igen, lægger sidste hånd på projektet og offentliggør hvor i det ganske land vi befinder os.

Vi skal prøve at holde jer alle opdaterede i løbet af vinteren, så bliv ved med at tjekke siden her.

En opfordring skal også lige sendes ud i anledning af at det snart er jul: JammCrew vil gerne opfordre alle anderledestænkende til at bz’e, slumstorme, blokere eller hvad i ellers kan finde på. Gør opmærksom på jeres utilfredshed med den herskende samfundsoreden og den sygelig, jule forbrugsfest købamok psykoshopping massehysteriske landeplage, der allerede er startet og snart rammer hele landet for fuld kraft…

Hold jer mundre, tjun ind på 69-news på myspace 69 News.

Og tjeck så desuden lige denne video fra youtube og send den videre: how it all ends

Hej hej.

Juhuu.!! Vores arbejdsuge blev en succes i sidste ende, da J og A blev oppe næsten hele natten til fredag og arbejdede. Vi fik malet to af vægene i stuen, så det nu er et fuldstændigt andet rum man træder ind i. Vi fik lavet en fin spejlmosaik på den nymalede væg. Og, vi fik lavet drømmebaren!!!

Her er hvad en lokal baranmelder skriver om baren: “Med det kontroversielle AJ-design er denne bar unik, og den absolut første inden for sin klasse. Den plane borplade står i stærk kontrast til den – ved første øjekast – noget rodede trækollage på fronten, som dog med sin famøse eksploiteren af materialernes naturlige former og flexibilitet, skaber en bastant sammenhængende flade. Et virkeligt must for alle bar-ensusiaster!

Ps. denne besked bliver offentliggjordt nogle dage senere end den er skrevet, da baren er en fødselsdagsgave til en af beboerne, og vi vil jo nødig afsløre den herinde.

Efter flere indbrud i huset har vi nu udbygget barikaderne. Første gang blev en vandpipe og en guitar smadret, samt en masse ting blev roddet ud på gulvet. Ved det andet blev der hældt rådden mælk ud over en af sengene, en fin dolk blev stjålet og vi har ikke været i stand til at finde vores dåseåbner siden, om den er stjålet eller bare gemmer sig i rodet er ikke til at sige. ;=? (alt for syg Darht Vader smilie, men selv de onde har jo tilsyneladende humor… :-| ) (og Darth Vader er jo egentlig heller ikke rigtig ond, men det er nok en diskussion vi skal tage en anden gang.)

Det har resulteret i et knap så indbydende look (der stikker søm ud overalt) men forhåbentlig også i at vi ikke får flere uindbudte gæster. Alle er naturligvis stadig velkomne, uanset man er for eller imod jammUtopias eksistens, hvis bare besøgsgrundlaget er konstruktivt.

Nærmest Pink Hilsner – Mr. A

Vi undskylder for de manglende billeder, men kameraet er desværre blevet glemt i en bus… :(

Så skete det.! JammUtopia fik endelig en blog hvor alle vore glade venner kan følge med i hvad der sker og holde sig opdateret på datoer arrangementer og alt det andet dejlige vi går og laver. Til de af jer der bare surfer tilfældigt forbi og ikke aner hvad JammUtopia er, kan vi kun anbefale det lille faneblad oppe i højre hjørne med påskriften “JammUtopia”. Til jer alle: “Velkommen og på snarligt genskriv!”