Det var efterhånden lang tid siden nogen af os havde været ude i huset, så jeg tænkte at jeg lige ville tage derud og kigge og samtidig vise min bror hvordan vores fantastiske sted ser ud. Det syn der mødte mig var at vores hoveddør stod åben, og jeg tænke straks det værste; og med god grund. Vores stue er blevet totalt smadret af nogle af de mennesker vi holder så meget af her i vestsjælland. 3-4 spisestole som nogle af vores venner havde doneret, et bord og en sofa som vi selv havde havde bygget, noget af baren, alle plakaterner, vinduerne, hylderne, olielamperne, glasene, spejlmosaiken og sidst men ikke mindst vores gasovn, er blevet smadret. Derudover har vores loft fået et par huller, og vi har fået stjålet noget værktøj, en golfkølle og en rulle tyk afdækningsplast til 450kr. Vores kære besøgende har også været så venlige at efterlade en besked denne gang, skrevet med kridt på vores tavle: “Skrid Mvh Thomas og Peter… Vi kommer igen pikhoved.” Jeg synes personligt det er meget nice de har skrevet “Mvh (Med venlig hilsen)” efter de har smadret hele vores hus. Derudover har de skrevet “SKRID” på vores bar.
Denne episode er bare endnu et eksempel på hvor hårdt vi har brug for flere fristeder, især i provinsen. Vi har brug for alle de kulturhuse, ungdomshuse, kollektiver og andre fede intiativer som det overhovedet er muligt at lave.
Så kom igang med at besætte alt det i kan, hvor end i landet I bor! Vi skal fanme vise Danmark at vi er nogen der vil et andet land! Og på vegne af JammUtopia kan jeg sige, at der skal fanme mere end et par indbrud og nogle tomme trusler til at stoppe os! Og når vi flytter ind igen til foråret, så barikaderer vi bygningen så hæftigt at hverken Racister, homofober, destruktive popdrenge på coke eller panserne kan komme ind!
Aktivistiske og håbefulde hilsner på en mørk dag for JammUtopia
Jonathan – The J in Jammutopia
december 27, 2007 at 3:03 pm
Jeg tænker at vi starter en brevudveksling med dem. Vi skriver et brev, smider det i en plastlomme og sætter et kæmpeskilt forand indgangen hvor der står “læs dette, Thomas og Peter”.. Det kunne være fedt, hvis et venligt brev kunne sætte gang i en konstruktiv dialog med to mennesker. To mennesker som jo så tydeligvis har brug for et fristed. Et sted hvor de kan være sig selv. Et sted hvor de ikke behøver at spille supersmarte og farlige for at få respekt. Et sted hvor de kan bruge deres fritid på andet end at smadre andre menneskers hårdtoparbejdede, elskede projekter.
Jeg tror og håber på at vi kan tale til deres fornuft og stoppe vandaliseringen og terrorismen. Måske kan vi rent fatisk få dem til at indse nogle ting – og hvem ved – en dag kunne de måske stå for at lave “det muntre køkken” når vi holder fester derude, og på den måde hjælpe alle de andre der også har brug for et sted at afreagere.
- Arild
december 30, 2007 at 12:13 pm
Så smukt, så smukt Arild. Syntes bestemt det skal prøves, om så de ikke ser det eller er ligeglade, kan vi ikke gøre noget ved.
januar 11, 2008 at 5:49 pm
Jeg har skrevet et lille digt til Klintegården:
Åh, jeg ville gerne
tænde din lanterne
- elske dig
Men jeg er ingen stjerne
og alle ville gerne
- elske dig
Tænker på dig
drømmer om dig
venter på dig
indtil alting
er forbi
- Sæt den lige på forsiden John!